Dansk Agro Energi er en fagpolitisk forening, der arbejder for at udvikle samspillet mellem biomasse, energi og fødevareproduktion. Foreningen står på værdierne - samlende, værdiskabende og samfundsansvarlig. Formålet er at understøtte udviklingen af forretningsgrundlaget baseret på viden og samarbejde. Bag Dansk Agro Energi er landbrugsorganisationerne Fjordland, LandboNord, AgriNord, LandboForeningen Midtjylland, L&F Centrovice, Vejle-Fredericia Landboforening, Familielandbruget MIDT-jylland, Østjydsk Familielandbrug, samt en lang række landbrugsvirksomheder.